Leverandørbetingelser
Senest opdateret: 5. Juni 2024
- Formål
1.1 Disse betingelser er gældende for alle leverandører, der indgår i samarbejde med CT Trade Group der står bag websitet solcellepris.dk.
1.2 Leverandørerne forpligter sig til at levere solcelleløsninger i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med slutbrugere gennem platformen.
1.3 Solcellepris.dk formidler kontakten mellem leverandører og slutbrugere som markedsførings- og administrativ støtte for leverandøren.
2. Generelle Betingelser
2.1 Ved at tilmelde sig som leverandør på Solcellepris.dk accepterer du de følgende betingelser for brugen af hjemmesiden.
2.2 Disse betingelser gælder for alle leverandører, der benytter Solcellepris.dk til at modtage leads.
3. Betalingsbetingelser
3.1 Kommission: Leverandører betaler en kommission for hver lead, de modtager via Solcellepris.dk. Kommissionens størrelse fremgår af det enkelte lead under leverandørlogin.
3.3 Betalingsmetoder: Betaling skal ske via de godkendte betalingsmetoder, som fremgår af fakturaen.
3.4 Betalingsfrist: Fakturaer skal betales inden for 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt.
3.5 Rykkergebyr og renter: Ved forsinket betaling pålægges et rykkergebyr samt renter i overensstemmelse med dansk lovgivning.
4. Lead Management
4.1 Solcellepris.dk forbinder brugere med udvalgte leverandører og er ansvarlig for at sikre, at leads er relevante og korrekte.
4.2 Leverandører er ansvarlige for at følge op på leads og sikre en professionel behandling af alle potentielle kunder.
5. Kvalitetskrav og eksklusion
5.1 Leverandører skal levere ydelser af høj kvalitet og efterleve alle indgåede aftaler med kunder.
5.2 Solcellepris.dk forbeholder sig retten til at ekskludere og blokere leverandører, der ikke efterlever indgåede aftaler eller på anden måde ikke lever op til de krav, som Solcellepris.dk stiller til serviceydernes ordentlighed og kvalitetsbevidsthed.
5.3 Leverandører skal være optaget i VE-ordningen hos Energistyrelsen (Vedvarenede Energi-Ordningen)
5.4 Leverandører der ikke længere er en del af VE-ordningen hos Energistyrelsen fjernes fra solcellepris.dk uden varsel
6. Ansvar og ansvarsfraskrivelse
61 Solcellepris.dk formidler kontakten mellem slutbrugere og leverandører og påtager sig ikke ansvar for de indhentede tilbud eller den faktiske levering af ydelserne.
6.2 Solcellepris.dk fraskriver sig ethvert ansvar for kvaliteten eller lovligheden af de leverede ydelser eller eventuelle tab, som en leverandør måtte lide som følge heraf.
6.3 Anvendelse af Solcellepris.dk sker på eget ansvar, og aftaler indgået mellem brugere og leverandører er Solcellepris.dk uvedkommende. Solcellepris.dk bærer derfor ikke noget ansvar for en aftales opfyldelse, kvaliteten eller lovligheden af det leverede, det leveredes egnethed til det pågældende formål, overholdelse af aftalte leveringstidspunkter eller eventuelle tab, som en bruger måtte lide som følge af aftalen med leverandøreren eller fejl begået af denne. Solcellepris.dk bestræber sig imidlertid på, at der kun samarbejdes med ordentlige leverandører. Solcellepris.dk ekskluderer derfor leverandører, der dokumenteret ikke efterlever indgåede aftaler eller på anden måde ikke lever op til de krav, som Solcellepris.dk stiller til leverandørernes ordentlighed og kvalitetsbevidsthed.
7. Kommunikation
7.1 Al kommunikation i forbindelse med brugen af Solcellepris.dk foregår elektronisk.
7.2 Leverandører er forpligtet til at opdatere deres kontaktoplysninger og sikre, at de kan kontaktes via de oplyste kanaler.
8. Kvalitetskrav
8.1 Standarder: Alle Leverandører skal overholde de gældende industrielle standarder og lovgivningsmæssige krav.
8.2 Kvalitetskontrol: Leverandørerne skal til hver en tid være en del af Energistyrelsens VE-ordning (Vedvarende Energi-ordning). Leverandører kontrolleres ved opstart og mindst en gang årligt, senest 31. december, om disse fortsat er optaget på Energistyrelsens liste.
9. Fortrolighed og Databeskyttelse
9.1 Fortrolighed: Alle oplysninger omhandlende priser, tekniske løsninger og kundedata skal behandles fortroligt.
9.2 Datahåndtering: Leverandører skal overholde gældende databeskyttelseslove og sikre fortrolighed og sikkerhed i håndteringen af persondata
10. Privatlivspolitik og Persondata
10.1 Leverandørnes brug af Solcellepris.dk er underlagt vores privatlivspolitik, som du finder her.
10.2 Indtastede oplysninger bruges kun til at videresende til relevante brugere med henblik på at indhente tilbud
11. Ændringer
11.1 CT TradeGroup forbeholder sig retten til at ændre betingelserne for brugen af hjemmesiden uden varsel.
11.2 Seneste opdateringstidspunkt fremgår øverst på denne side.
12. Lovvalg og Tvister
12.1 Brugen af Solcellepris.dk er underlagt dansk ret.
12.2 Tvister skal afgøres ved de danske domstole med Retten i Roskilde som værneting i første instans.